Indlæg

Dit kropssprog afslører mere, end du tror

Er du opmærksom på dine signaler, når du taler med nye mennesker? Undersøgelser viser, at 55 procent af det, som modtageren opfatter, bygger på kropssproget, 37 procent på måden du taler på, og kun syv procent på det, du rent faktisk siger

  cd7c040ce0bd512a80aae599dbc38b2d-uz6lbd7rpvgbybfptjkrya

Korslagte ben

Mange kvinders yndlingsstilling, men pas på med samtidig at have korslagte arme. Det signalerer: Jeg er absolut ikke interesseret i dig, eller hvad du har at sige!

344e526b6e28f07dd37ecbeffd172604-9z9tjca0n0dz4qvdiczqjq

Hænder for ansigt

Pas på med at tale med hånden foran munden eller at rette ved dit hår. Det virker, som om du er nervøs eller utryg. Væn dig af med at bide negle af samme grund.

20df48a089219ed35d32e4367f444e7d-jcdcyehsoadauya0qva0cw

Hovedet på skrå

Sidder du med hovedet let på skrå og lytter til en mand, udstråler du en moderlig omsorg. Aer du dig samtidig på armen, viser du, at du nok skal sørge for ham.

Artikel fra Costume

 

HR-hjørnet: APV’en er et krav – men hvordan?

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurderingen skal være tilgængelig på alle danske virksomheder. I HR-hjørnet ser Caroline F. Toft nærmere på, hvorfor den faktisk er rigtig god at have – også for bundlinjen.

Arbejdspladsvurderingen, APV’en, har været lovpligtig siden 2010. Men ud over, at der er lovkrav om, at alle virksomheder udformer en APV, er processen også et effektivt værktøj til at måle arbejdsmiljøet i virksomheden og få skabt forbedringer i både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Medarbejderen som den vigtigste ressource

Fordelene i et bedre arbejdsmiljø er mange, og virksomheder med godt arbejdsmiljø melder om mindre sygefravær, større arbejdsglæde, motivation og produktivitet og mindre udskiftning i medarbejdere.

Mange virksomheder anerkender slet ikke den effekt, en APV egentlig har på virksomhedens forretning og medarbejdernes performance.

Rent fysiske forhold som indeklima eller det ergonomiske arbejdsmiljø, støjniveauet i lokalerne eller direkte sollys og træk fra et utæt vindue kan alle sammen påvirke medarbejderens indsats.

Der kan også være tale om psykiske og sociale forhold. Hvordan harmonerer arbejdsmængden og tidspres med medarbejderens ansættelse? Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra kolleger? Mangler medarbejderne klare retningslinjer for, hvad der forventes i forhold til målsætning, funktionsbeskrivelse og serviceniveau? Er medarbejderne udsatte for risiko for vold, trusler eller krænkelser fra kunderne? Alt dette påvirker indsatsen og i sidste ende bundlinjen.

APV’en er forskellig fra trivselsmålingen

En APV adskiller sig fra den generelle og strategiske trivselsundersøgelse og tilfredshedsmåling ved at være mere operationelt orienteret med fokus på de individuelle problemer hos medarbejderne. Det bevirker, at APV’en som værktøj stiller skarpt på hvorvidt medarbejderne er tynget i deres arbejdsliv. Dette fokus gør det muligt at konstruere målrettede indsatser i organisationens arbejde omkring sygefravær.

Sådan skal den udarbejdes

Som arbejdsgiver har man ansvar for at APV’en revideres minimum hvert tredje år eller i forbindelse med store ændringer i organisationen. Der er ingen deciderede krav til udformningen af APV’en.

Dog skal vurderingen være skriftlig og et eksemplar skal være tilgængeligt i virksomheden for både den enkelte medarbejder, og hvis Arbejdstilsynet skulle komme på besøg. Eksempelvis kan APV’en med fordel hænges op i kantinen eller virtuelt på virksomhedens intranet.

For at få det fulde udbytte af den er det vigtigt, at den detaljeret gennemgår medarbejdernes arbejdsliv punkt for punkt.

Af erfaring ved vi, at virksomheder finder det svært at finde den rette tid til at gennemføre en APV, dog viser det sig typisk bagefter, at processen er nem og ligetil, og at det betyder meget for både ledelse og medarbejdere, at de får løst op for uopklarede tanker, ønsker og forhold.